BTI Fitness indbyder alle forældre og børn i aldersgruppen 1-5 år til motorik og leg søndage kl. 9:00 i Kulturboksens flotte motorikrum.
Alle børn fra 1-5 år og deres forældre og eller bedsteforældre kan deltage. Hvad? Leg og bevægelse med fokus på børns motoriske udvikling.
Sundhedsplejerske Susanne Nilsson og DGI-konsulent Kathrine Bach møder jer i motorikrummet og guider jer i, hvordan I kan arbejde med jeres børns motoriske udvikling.
Efter 45 minutters motorik og leg er der mulighed for at deltage i 30 minutters holdtræning.
30 minutters guidet holdtræning med enkle øvelser. Alle øvelser tilpasses dit niveau og alle kan være med, uanset fysisk form og erfaring med fitness.
Børnene kan være med til træningen eller være i motorikrummet, hvor sundhedsplejerske Susanne Nilsson vil lave motoriske aktiviteter med dem.
Man skal bare møde op, der er ingen tilmelding og ingen binding.
Møde op i tøj man kan bevæge sig i og have en drikkedunk med. Efter motorik og leg
vil der være juice og små snacks til børnene.
Det er gratis de første to søndage (28/1 og 4/2) derefter koster det 10 kr. pr deltager pr. gang. Initiativet er for alle og kræver ikke medlemskab af BTI Fitness.
Eneste krav er: Lysten til en hyggelig formiddag med dit barn.
Det er også muligt at leje motorikrummet for 50 kr./timen. Oplagt til mødregrupper, legestuer eller blot en dejlig stund med familien.