Lendum Kultur- & Borgerhus og Borgerforeningen er i fuld gang med at planlægge et brag af et år i 2025. Kalenderen fyldes allerede op med spændende arrangementer for Lendums borgere og gæster.
Året skydes i gang med et foredrag om Reagan Vest den 30. januar i kulturhuset. Billetterne er allerede i salg. Herefter følger generalforsamling den 10. februar og en festlig fastelavnsfest den 2. marts.
Damerne kan se frem til et modeshow den 21. marts, hvor lokale modeller præsenterer de nyeste trends fra Butik Havkyst i Hirtshals. Dermed kan garderoben opdateres til både Forårsfesten, påskefrokoster og konfirmationer.
Årets Forårsfest med Kandis og Version 1.0 løber af stablen i marts. Affaldsdagen er flyttet til den 30. marts, da bestyrelsen vurderede, at to begivenheder samme weekend var lige i overkanten.
I påskeferien inviteres børn og voksne til det traditionsrige Påskeløb onsdag formiddag. Startskuddet lyder kl. 10.00 udenfor Min Købmand, hvorfra deltagerne skal løse en spændende gåde.
Den 21. juni kan man opleve sommerhygge med veterankøretøjer, torvemarked, musik og underholdning for alle aldre. Dagen afsluttes med fællesspisning i teltet til rimelige priser. Alle Lendums foreninger bidrager til at skabe en hyggelig dag for alle.
Dette er blot et udpluk af de mange spændende arrangementer, der er planlagt for første halvår af 2025. Følg Lendum Kultur- & Borgerhus og Lendumborgernes Facebookside, hvor events og nyheder opdateres.



Respekt for Lendum og det arbejde borgerforeningen præsterer.
Det kunne vi lære rigtig meget af i Morild, som jeg flyttede til for snart to år siden
Men det gør vi ikke i vores meget lille landsby.
Her har vi en borgerforening, der er totalt lukket, træder på medlemmernes rettigheder, afviser alle nye tanker og udviser magtbrynde og mangel på medmenneskelig respekt.
Bestyrelsen i Morild Borgerforening er en total katastrofe. Den mangler demokratisk format og står bag social udstødning af medborgere her.
Den nye netavis ”Morild og Omegn 2025” er oprettet for at tage til genmæle mod det magtmisbrug, der finder sted i Morild Borbgerforening. Jeg vil opfordre dig til at blive medlem af denne gruppe:
https://www.facebook.com/groups/www.stohj.dk