Lendum Kultur & Borgerhus og borgerforeningen inviterer alle interesserede til generalforsamling på adressen Kammervej 16 i Lendum.
Det foregår mandag den 10. februar klokken 18 med aftensmad gratis for medlemmer og for ikke medlemmer koster det 65 kroner. Menuen fra husets dygtige kok og populære køkken, Annettes Kokkerier, er stegt flæsk med persillesovs.
Den ordinære generalforsamling begynder klokken 19.30, og dagsordenen er i henhold til vedtægterne. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest otte dage før på mailen tangmose@tangmosemultiservice.dk
Bestyrelsen er vært ved kaffe og kage. Tilmelding til spisning skal ske senest torsdag den 6. februar til Niels på mailen niels@elsager.dk eller telefon 50934490.
Han kan også kontaktes, hvis man ønsker at blive medlem. Prisen er 75 kroner årligt per person.
Der er på mulighed for at stille op til bestyrelsen denne dag, hvis du ønsker at bidrage til fællesskabet i Lendum og omegn, og hvis du går med en lille ildsjæl i maven.
Ved at blive medlem af Lendum Kultur & Borgerhus/Borgerforeningen støtter man et aktivt og stærkt lokalt fællesskab, som arbejder benhårdt for Lendum og omegn.
Det er blandt andet bestyrelsen og andre frivillige, der står bag en lang række arrangementer og tiltag i Lendum. Det er for eksempel vedligehold af byens legeplads, bænke og julebelysning. fastelavnsfest, affaldsdag, modeshow, foredrag, koncerter og julefrokost.
Sommerhygge på Soltorvet foregår i et samarbejde med alle andre foreninger med flere i Lendum.
– Vi søger penge hjem fra fonde til blandt andet renovering af kulturhuset, ny legeplads, hundemark og andre nye spændende projekter og indsatser i vores by, oplyser foreningen.
Bestyrelsen driver også kulturhuset med den dygtige, faste og uundværlige værtinde Annette Kvist Bjerre, som den første oktober havde været i Lendum i et år. Hun har fået skabt en rigtig flot omsætning i huset, og stedet er populært til alle former for arrangementer og efterhånden for den gode mad også ud af huset.
– For at Lendum fortsat kan være en attraktiv by at bo i, er det vigtigt at vi har opbakning fra borgerne. Derfor gør vi opmærksom på, at mails med kontingentopkrævninger er sendt ud i denne uge, og vi håber på jeres støtte. Foreningen har været aktiv i 125 år, og vi synes selv, at vi bidrager positivt til lokalsamfundet.
– Bestyrelsen håber at se rigtig mange til generalforsamlingen. På gensyn.
Technology us Very well presented. Every quote was awesome and thanks for sharing the content. Keep sharing and keep motivating others.