Den mangeårige musiker Leo er atter indlagt, og hans tilstand er kritisk, skriver TV2 Nord med henvisning til et opslag af Sussi på Facebook.
– Godaften søde venner. Leo er igen kommet på sygehuset. Denne gang er der intet at gøre. Nu er nyrene også ved at stå af. Han ligger lige så stille og sover. Jeg kan ikke komme i kontakt med ham. Hold kæft, hvor jeg kommer til at savne ham, lyder det i opslaget.
Pension i december
I december blev Leo indlagt med tarmslyng.
– Det er lige så stille roligt blevet værre og værre over de seneste par år, og det tog til i december, har Sussi tildigere fortalt til TV2 Nord.
I midten af december stod det så grelt til, at Leo kastede meget op. Derfor insisterede Sussi på at ringe efter en ambulance.
– Han var rigtig dårlig og kunne ikke rejse sig. Heldigvis har han fået det bedre nu, efter han blev indlagt, sagde hun dengang.
På grund af sygdommen måtte Leo indstille sin musikkarriere.
Kilde: TV2 Nord.