Tim Jensen, som står bag Lille Sørup, har via sin tidligere arbejdsplads i bilbranchen været en del af Ungegarantien.
Det at hjælpe unge på vej ligger Tim Jensen meget på sinde, og han har blandt andet i starten af Ungegarantiens levetid været med til at sikre, at en skoletræt ung kom i praktik og for nylig fik svendebrev som automekaniker.
Så da han besluttede sig for at gøre sin egen virksomhed større og aktuel igen, var det meget naturligt stadig at være en del af Ungegarantien.
Lille Sørup er et autoværksted, hvor alle type biler serviceres, men Tim har en forkærlighed for Skoda, herunder de klassiske/ældre Skoda-modeller.