Den 5. og 6. februar løber den store fagfestival Håndværk af stablen i København. Der hyldes det gode håndværk med fokus på at fremme bæredygtigt byggeri.
Hos Lilleheden A/S glæder de sig af samme grund til to inspirerende dage i håndværkets tegn, hvor man kan finde den lokale limtræsproducents salgsleder Jacob Trolle og projektsælger Per Hollænder ved stand 21, hvor de står sammen med deres gode trækolleger fra Palsgaard Spær.
Jacob Trolle og Per Hollænder vil stå klar til at fortælle om virksomhedens fantastiske løsninger i konstruktionslimtræ samt I-bjælker, LVL-bjælker og CLT.
Her kan man også høre mere om, hvordan Lilleheden A/S kan forarbejde træet efter kundens ønsker med både EPD, CE-mærkning og PEFC-certificering.
Tag din mester, din lærling, kollegaer eller konkurrenter under armen og vær med til årets festival den 5. og 6. februar 2025, lyder opfordringen fra Håndværk.