Af Linda Bom
Jeg er pigernes mor, og jeg er sønderknust
Jeg tror de færreste kan forestille sig, hvor dårlig man føler sig som mor, hvis ens børn bliver tvangsfjernet. Jeg kan stadig græde over det, hvilket jeg kom til på radio 24syv forleden.
Jeg glemmer aldrig den dag 26. juni 2018, hvor mine børn ringede fra skolen og grædende fortalte, at nu skulle de ikke bo hjemme mere.
Der var kommet en anonym indberetning mod min mand Henrik.
Indberetningen vidste vi var løgn, så vi troede det ville vare kortvarigt.
I stedet gik der næsten to år, hvor mange, men langt fra alle kommunalt ansatte var vores fjender.
Da først Henrik blev renset af politiet, troede vi, at vi snart ville få vores tre dejlige piger hjem. Men der gik næsten to år. Vi var ofte under opsyn, når vi besøgte dem. Var vi forbrydere?
Nej, vi føler os i den grad trådt på.
Kommunen er fortsat med at være vores fjender, for nu skal endda vores piger betale hver 55000 kroner i sagsomkostninger …. til kommunen som har lavet fejlen!!!
Vi føler os også trådt på, når borgmester Søren Smalbro nægter at mødes med os, og når vi i medierne ser ham sige, at han intet kan gøre og at han mener, der er nogle voksne, som skubber børnene foran sig.
Det kan han ikke være bekendt. Vi ville jo blot gerne have vores børn hjem!
Der er spredt mange onde rygter om os i lokalsamfundet, men I skal bare vide, at vi er en god og kærlig familie.
Det har vi hele tiden været.
Link til tidligere artikel
Mette Præstegaard: Bom-sagen og borgmesterens løfte om god løsning