Lions Club Hirtshals indbyder igen både turister og lokale beboere til den årlige traditionsrige Turist Fiske Auktion i havnebyens flotte auktionshal, der ligger ved siden af færgeterminalen hos Color Line.
På denne dag får alle oplevelsen af, hvordan en rigtig fiskeauktion afholdes. Det er dog ikke kassevis af fisk der er under hammeren denne dag, men portioner der er pakket så fisken bedre passer til en almindelig husholdning.
Ikke kun friskfanget fisk og skaldyr er under hammeren, men også friskrøgede fiskeprodukter og halvkonserves, som er pakket i detailemballage, kan der bydes på.
Alle de fantastisk flotte produkter af høj kvalitet, som fortrinsvis er fanget i farvandet udfor Hirtshals, er sponseret af de lokale fiskeeksportører i Hirtshals.
Så på denne fiskeauktion er der en virkelig god mulighed for at lave en god handel, og få frisk fisk med hjem til både grill og stegepande, og måske også lidt til fryseren.
Det beløb, der indtjenes ved denne turistfiskeauktion, går ubeskåret til det velgørenhedsarbejde, som Lions Club udfører både lokalt og internationalt. Blandt andet skal nævnes, at Lions Club Hirtshals i forbindelse med Lions Danmarks årlige landsmøde i juni i år, uddelte kr. 100.000 til seks forskellige lokale foreninger.
Lions Club Hirtshals håber der kommer mange turister og lokale Hirtshals borgere, og deltager i denne fiskeauktion, som er en del af de mange aktiviteter som Lions Hirtshals arrangere eller deltager i.
LØRDAG D. 6. JULI 2024, KL. 13:00
AUKTIONSHALLEN NORGESKAJEN 7. HIRTSHALS.
Fra kl. 11.00 – Er det muligt at se fisken blive pakket, og måske udse sig lige netop det du har lyst at byde på.
Fra kl. 11.30 – Er der salg af både fiskefrikadeller og fiskefilet eller røget makrel, fra boder foran auktionshallen.
For tyske turister vil der være tolke tilstede som vil hjælpe med at få en god handel i hus.
SAMSTAG, 6. JULI 2024, UM 13:00 UHR
AUKTIONSHALLE NORGESKAJEN 7. HIRTSHALS.
Ab 11:00 Uhr: Sie haben die Möglichkeit, den Fisch beim Verpacken zu beobachten und sich vielleicht genau das auszusuchen, auf das Sie bieten möchten.
Ab 11.30 Uhr – Gibt es den Verkauf von sowohl Fischfrikadellen als auch Fischfilet oder geräuchertem Makrele von Ständen vor der Auktionshalle.
Für deutsche Touristen werden Dolmetscher anwesend sein, die Ihnen helfen, ein gutes Angebot zu machen.
Afslutningsvis kan nævnes, at Lions Hirtshals netop har deltaget som hjælper ved det årlige Coast 2 Coast arrangement, hvor der var 3.864 fra Danmark, Norge, Sverige USA, England, Holland og Tyskland deltager i det store arrangement.
Her deltog Lions medlemmer ved mange praktiske opgaver under afviklingen af dette flotte cykelløb. Den næste aktivitet Lions Hirtshals er arrangør af, er så den førnævnte fiskeauktion, nu lørdag den 6. juli. 2024.
Alle medlemmer er imidlertid klar igen ved de næste to store arrangementer, der med til at sætte Hirtshals på Danmarks kortet som stedet hvor der hele tiden sker spændende ting.
• Hirtshals Fiskefestival – Afholdes lørdag den 3. august. 2024.
• Hirtshals Veteran Træf – Afholdes lørdag den 10. august. 2024.