Lions Sct. Catharina Hjørring og Lions Club Hjørring holder den kommende weekend stort Julemarked med cirka 70 stande, salgsboder, juledekorationer, kunst og kunsthåndværk, café og Lions Tombola.
Julemarkedet i Femhøje Idrætscenter – ved fodboldstadion Nord Energi Arena – den 9. og 10. november er begge dage åbent fra klokken 10-16.
Der vil blandt meget andet være underholdning med sang og musik, tombola og en kop kaffe eller te, når den beskedne entre på 30 kroner er betalt.
Af de 30 kroner går de fem kroner til Hjørring Private Realskoles projekt Kvindecirkler på Anne Grethe Skolen i Gambia – og til elevernes kommende besøg i Gambia.
Overskuddet fra Julemarkedet generelt går ubeskåret til Lion klubbernes humanitære arbejde.