Løbeklubben under Lundergård Idræts- og Ungdomsforening, LIUF-LØB, glæder sig til at byde velkommen til Grundlovsløbet 2023 i Hjørring – altså mandag den 5. juni.
Efter at Hjørring Politis Idrætsforening havde arrangeret Grundlovsløbet siden 1986, gav de i 2022 arrangør-faklen videre til LIUF-LØB. De er glade for at skulle videreføre det traditionsrige Grundlovsløb, som løbeklubben naturligvis selv har deltaget i masser af gange.
Arrangørerne glæder os til en dejlig dag i løbe- eller gå-skoene i Hjørring bymidte og bevarer mottoet: Løbet er for alle – både dig, der vil løbe hurtigt, og dig, der vil tage den med ro og hygge med familie, børn, kolleger, skolekammerater med videre.
Der er som altid mulighed for op til Grundlovsløbet at komme i form samt ikke mindst blive fortrolig med ruterne.
Alle er velkommen til at deltage i fortræningerne, som starter fra Banegårdspladsen 4 ved Vendsyssel Teater og Mammutpladsen onsdagene den 10. maj, den 17. maj, den 24. maj og den 31. maj – alle dage klokken 18.30.
Start- og målområde i Grundlovsløbet er samme sted ved teatret på Banegårdsvejen 4 bag Vendsyssel Teater, hvor der lige nu også er gang i et større arbejde i forbindelse med projekt vand i midtbyen.
Grundlovsdag vil der være opvarmning før løbet, velkomst klokken 12.45 og første startskud for 10 kilometer ruten klokken 13 og for 6 kilometer ruten klokken 13.10.
Hvis der skulle blive brug for hjælp før, under og efter løbet står en læge og sygeplejerske klar i lægeteltet på pladsen.
Der er mulighed for bad og omklædning 2 kilometer fra startstedet i Lundergaardhallen på adressen Bodøvej 13 i Hjørring.
Der er også mulighed for eftertilmelding Grundlovsdag fra klokken 11 i Vendsyssel Teaters vestibule.
Grundlovsdag lyder første startskud for 10 kilometer ruten klokken 13 og for 6 kilometer ruten klokken 13.10.