Løkken.dk – erhverv og handel – holder generalforsamling i Huset Havs på Sdr. Strandvej onsdag den 22. marts klokken 19 til cirka klokken 21.15.
Bestyrelsen gør opmærksom på, at erhvervsmedlemmer er velkommen til at medbringe en kollega eller sende anden repræsentant for virksomheden. Som privatmedlem gælder medlemskabet hele husstanden.
Der vil være en let anretning, kolde drikke samt kaffe. Af hensyn til forplejningen opfordres medlemmer og interesserede til at tilmelde sig via turistbureauet på mail info@loekken.dk eller på telefon 9899 1009.
Foreningen Løkken.dk er fra 2018 og er resultatet af en sammenlægning af Løkken Turistforening, Løkken Handelsstandsforening og Markedsføringsudvalget i byen.
Formålet er at varetage Løkken Bys interesserer inden for erhverv, overnatning, restauratørbranchen, handel, håndværk samt turisme i og omkring Løkken.
Foreningen ledes af en bestyrelse på fem personer valgt af generalforsamlingen.