I tirsdags var Thomas Hoff fra BDO Hjørring og Christoffer Povlsen fra Spar Nord forbi Christian Lønborg Pedersen for at overrække ham prisen som Succesvirksomhed 2024.
Faktisk er det 3. gang, at virksomheden bliver kåret som Succesvirksomhed.
Succesvirksomhed er BDO og Spar Nords fælles erhvervspris, som anerkender de 1.000 danske virksomheder, der lykkes bedst med at skabe vækst og flotte regnskabsmæssige resultater målt over de seneste 5 regnskabsår.
Christian og hans bedre halvdel Mathilde overtog virksomheden efter Christians forældre i 2021. Sidenhen har de fortsat den flotte udvikling, som Per og Jytte lagde grundstenene til.
Virksomheden tilbyder rådgivning, certificering og projektering indenfor alle typer af bygge- og anlægsopgaver, opgaver som eksempelvis store etagebyggerier, brobyggerier mv.
Kontoret ligger i Lønstrup og her har 13 medarbejdere sin daglige gang.
Stort tillykke til Christian samt alle medarbejdere hos Lønborg, Rådgivende Ingeniør- og Planlægningsfirma A/S.
Foto: Privat.