Dorthe Thomsen kunne lørdag byde velkommen til Strikkefestival på Lørslev Friskole.
Indledningsvis var der kaffe og rundstykker i gymnastiksalen, hvor borde og stole var gjort klar med kaffekopper og fine duge. I salen var der ud over de fremmødte også en medarbejder fra Knudegarn i Lønstrup.
Dernæst kom Astrid Frey Otzen fra Fanø og fortalte sin historie om, hvordan hun kom i gang med at strikke samt sin uddannelse. Hun fortalte videre, at deltagerne skulle arbejde med huen Æ Møtz. Huen har den klare fordel, at den er brugbar under en cykelhjelm.
Så blev der lavet opslag og strikkeprøver. Blandt andet sølvopslag. Efter den første del blev der serveret en lækker sandwich. Endelig skulle Æ Møtz strikkes, og her kunne man købe garnet til huen. Langt de fleste deltagere blev vist også færdige med huen, før eftermiddagen var omme.
Afslutningsvis fik alle kaffe og hjemmebagt kringle
Sponsoren var Sparekassen Danmark i Tårs.
Arrangør var Lørslev Café & Kulturhus.
En skøn og meget lærerig dag!
Foto: Hanne Skipper.