Hjørring Handel inviterer lørdag til Krummes Juletræsfest på Springvandspladsen.
Det begynder for alvor klokken 10.30, hvor børnene kan komme med op i Falcks flotte kranstige og få et unikt kig ud over byen. Der er nede på pladsen gratis slikposer til de første 150 børn.
Klokken 11.30 flyver Krumme Julemanden og Casper Nissen Larsen fra Sparekassen Danmark op i kranstigen, hvor de slipper 100 balloner løs, som børnene kan gribe. I 20 af dem gemmer sig et Hjørring Gavekort.
Ballonener er kun til børnene og der er maksimalt én ballon per barn.
– Kom og vær med til en magisk juleoplevelse, vi glæder os til at se en masse glade børn og voksne!
Da Falck fylder en del på Springvandspladsen, og Krumme er højt til vejrs, kører Krummetoget ikke denne lørdag.
Hjørrings butikker er åbne, pyntet og klar til julene. Det betaler sig at handle lokalt.