Havde man troet, at Fortuna var gået scoringsdød, blev sådanne tanker gjort til skamme lørdag eftermiddag på Ceres Park i Århus.
Inden kvindeligaklampen mod AGF havde Fortuna scoret 4 gange i 5 kampe i Gjensidige Kvindeligas slutspil. Nu blev scoringstallet mere end fordoblet. Resultatet 3-5 og 3 turneringspoints betyder, at Fortuna bevarer kontakten med medaljegruppen.
Endnu bedre betyder det, at Fortuna nu har al mulig grund til at pleje selvtilliden og præstere på topniveau i de kommende kampe.
Brøndby har lagt sig i spidsen af ligaen, men kan overhales allerede søndag, hvor FC Nordsjælland med en sejr i Køge kan passere Brøndby.
Lørdagens kamp i Århus har ganske givet medført en større optimisme hos Fortuna, der på søndag den 12. maj tager imod Kolding IF på Nordenergi Arena.
Især i 2. halvleg blev der vist spil af en karat, der kan begejstre tilskuerne.
Fortuna skylder sit hjemmepublikum mål, gerne i den størrelsesorden, man oplevede i Århus.
Resultat 3-5, pausestilling 2-2
2 min. 0-1 Lily Anna Farkas
10 min. 1-1 Laura Høgh Faurskov
17 min. 2-1 Tina Fremo
30 min. 2-2 Joy Omewa Ogochuckwu
52 min. 2-3 Lily Anna Farkas
55 min. 2-4 Joy Omewa Ogochuckwu
56 min. 3-4 Signe Baattrup
84 min. 3-5 Mathilde Carstens
Udskiftninger
AGF
Det 46. min. ind Signe Andersen og Kathrine Spanner ud Mathilde Rasmussen og Sarah Sundahl, 74. min. ind Emma Hoppe og Marie Lynge Olesen ud Signe Baattrup og Julie Mathiasen.
Fortuna
Det 46. min. ind Florentina Olar ud Veronika Sæthre 66. min. ind Mathilde Carstens og Kaitlyn Parcell ud Joy Omewa Ogochuckwu og Josefine Valvik, 80. min. ind Ida Nyholm Sort ud Anastsaiya Pabiahaila, 87. min. ind Signe Søndergaard ud Lily Anna Farkas.
Gult kort Veronika Sæthre og Joy Omewa Ogochuckwu begge Fortuna.
Dommer Nanna Løf Mørch Andersen, linjedommere Fie Bruun og Alex Petersen.4. dommer Julie Alsbro Andersen. Dommerudvikler Michael V. Jensen