Logen Sct. Olai har doneret 10.000 kr. som hjælp til, at Team Hjørring kan give 15 unge mennesker i Hjørring Kommune muligheden for en livsændrende oplevelse, der skal klargøre dem til at klare en tur på cykel til Paris og se afslutningen af Tour de France på Champs Élysées.
Donationen blev overrakt tirsdag aften til en flok glade cykelryttere i Svanelunden. Rytterne slog vejen forbi for at modtage donationen, inden træningsturen fortsatte ud i det nordjyske landskab.