Hvor rasende travlt de har hos MarineShaft, vidner deres jobopslag positivt om, da det kun er et par uger siden, at vi kunne opslå tre andre ledige stillinger for virksomheden i Hirtshals.
MarineShaft søger logistics manager
Vi søger en logistics manager til at varetage logistikopgaver for os og vores kunder worldwide.
Hos MarineShaft er vi specialiseret i hastereparationer og fremstillinger af ror og propellerudstyr.
Oftest varetager vi forsendelsen, og her kommer du ind i spillet. Vi mangler nemlig en dygtig medarbejder med speditørbaggrund som har lyst til at varetage denne opgave. Vi arbejder med tunge emner og oftest sendes dele på lastbil, men også med fly og skib.
Vi sender mobilt udstyr til værfter i hele verden, hvor vores rejsemontører skal udføre on-site opgaver.
Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.
• Opmåling og beregning af godsstørrelse
• Indhentning af tilbud på transport
• Kundekontakt ifm. tilbudsgivning, levering osv.
• Udarbejdelse af forsendelsesdokumenter
• Udarbejdelse af tolddokumenter eksport og import
• Ansøgning hvor særtransporttilladelser skal søges
• Booking af flyrejser, hotel mv. til vores rejsemontører
• Diverse administrative opgaver
Dine kvalifikationer
• Du har erfaring fra speditionsbranchen eller indenfor international handel
• Du behersker engelsk i skrift og tale på højt niveau
• Du er rutineret bruger af office pakken
• Du arbejder selvstændigt og struktureret
• Du har overblik når det går stærkt
• Du er fleksibel og villig til at arbejdet til tider foregår udenfor din normale arbejdstid
• Du ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø og samarbejde
Der er tale om en fuldtidsstilling. Din arbejdsplads vil blive i Hirtshals, hvor du vil indgå i vores salgs- og projektteam. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med gode medarbejderforhold.
Lyder dette job som noget for dig så glæder vi os til at modtage din ansøgning på mail: job@marineshaft.dk
Der er ikke en ansøgningsfrist, men vi holder løbende samtaler og ansætter først når vi har fundet den rette kandidat.
Hvis du har spørgsmål til jobbet kan du kontakte Lisa Hjermitslev på tlf. 23375221
MarineShaft A/S
Jens Munksvej 1
9850 Hirtshals
Email job@marineshaft.com
MarineShaft søger værkfører
Grundet høj aktivitet søger MarineShaft A/S en ansvarsbevidst værkfører.
Vi har brug for en dygtig værkfører, som kan hjælpe med den daglige ledelse i værkstedet, planlægning og fordeling af bearbejdningsopgaver. Du vil få din daglige gang på vores værksted på Silvervej 6 i Hirtshals.
Dine primære arbejdsopgaver:
• Daglig planlægning, fordeling af bearbejdningsopgaver for ca. 25 ansatte i værkstedet.
• Styring af maskiner samt resurser i maskinværkstederne på tværs af afdelinger.
• Daglig og løbende opfølgning på projekters deadline.
• Ansvar for opfyldning samt anskaffelse af de nødvendige værktøjer til de respektive projekter.
• Teknisk projektstyring i samarbejde med vores Project Managers.
• Diverse ad hoc- opgaver såsom indkøb, vedligehold af maskinpark samt træning og oplæring af medarbejdere.
Om dig:
Du har lyst til at påtage dig ansvaret som ledende værkfører, der med en positiv tilgang til dit arbejde bidrager til et positivt arbejdsmiljø i en ofte hektisk hverdag, hvor samarbejde skal sikre vores høje kvalitet. Vores kunder er primært udenlandske, så vi forventer at du behersker engelsk i skrift og tale.
• Du er uddannet maskinarbejder/industritekniker og gerne med kendskab til både CNC og manuel bearbejdning.
• Vi ser gerne du har ledelseserfaring indenfor branchen og produktionsplanlægning.
• Du kan arbejde selvstændigt såvel indgå i det daglige samarbejde med projektteamet og øvrigt samarbejde på tværs af afdelinger.
• Du arbejder med struktureret problemløsning og kan bidrage til løbende forbedringer.
• Du har overblik og kan overskue mange igangværende projekter.
• Du er kvalitetsbevidst og kundeorienteret.
Vi tilbyder dig en spændende og ansvarsfuld stilling i en mellemstor og solid virksomhed. med i ialt ca. 70 ansatte. Med stillingen følger et godt kollegialt arbejdsklima og en attraktiv lønpakke inkl. pensionsordning, kantineordning, personalegoder, personaleforening m.v.
Ansættelse Efter nærmere aftale.
Stillingen vil være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat. Der er ikke en ansøgningsfrist, og vi vil holde løbende samtaler.
Send din ansøgning til job@marineshaft.dk
Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte senior projektleder Allan Nielsen på mail: allan.nielsen@marineshaft.dk eller tlf. 24 25 31 04
MarineShaft A/S
Jens Munksvej 1
9850 Hirtshals
Email job@marineshaft.com
MarineShaft søger Financial Controller
Har du lyst til at arbejde i en international virksomhed og indgå som holdspiller i vores økonomi- og administrative team, bestående af 6 personer – så er jobbet her.
Som Financial Controller er du en del af hele bogholderifunktionen – både den udførende, controlling, ad hoc opgaver samt udvikling af afdelingen. Vi varetager opgaver for hele koncernen.
Da stillingen er nyoprettet, vil der være mulighed for at præge dine kommende opgaver.
Du kommer til at deltage i bl.a.:
• Controlling og budgettering
• Udarbejdelse af månedsrapporter og klargøring til årsregnskabet
• Debitor- og kreditorstyring
• Månedsrapportering og diverse opfølgninger
• Årsregnskab
• Optimering og effektivisering af nuværende processer
• Udvikling og optimering af nuværende BI-system
• Momsafregning
• Lønbogholderi
• Offentlige indberetninger
• Fakturering
• Regnskabsbogføring
• Og sikkert en hel række ad-hoc opgaver i takt med din udvikling i jobbet.
Stillingen refererer til CFO Eva Dybro.
Din profil:
Det er afgørende, at du har det faglige fundament i orden og er en behagelig holdspiller, som kan samarbejde og kommunikere på flere niveauer i organisationen.
Du har flair for IT generelt, samt besidder et stort kendskab til office-programmerne herunder især Excel.
Du har en generel regnskabsforståelse med en uddannelse som finansøkonom, HD eller revisor.
Vi forventer, at du har nogle års praktisk erfaring med de anførte opgaver og det vil være en fordel hvis du har en vis international erfaring.
Du fungerer ubesværet med både dansk og engelsk som arbejdssprog.
Vi tilbyder:
• Et spændende job i en solid mellemstor virksomhed med ca. 70 ansatte.
• En fuldtidsstilling med ansvar og mulighed for at præge din egen arbejdsdag
• En uformel omgangstone, højt til loftet og hvor godt kollegaskab betyder meget
• Løn der til enhver tid modsvarer dine kvalifikationer
• God pensions- og bonusordning samt mange andre personalegoder
• Sundhedsforsikring, kantineordning og en aktiv personaleforening
Ansøgning
Stillingen vil være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat – og vi venter gerne på den helt rigtige.
Ansøgninger vurderes løbende.
Har du behov for at høre mere om virksomheden og jobbet, er du velkommen til at kontakte CFO Eva Dybro
på tlf. 96561015.
Skriftlig ansøgning sendes til:
MarineShaft A/S
Jens Munksvej 1
9850 Hirtshals
E-mail: job@marineshaft.com
MarineShaft udfører reparationer på propellerudstyr og rorarrangementer over hele verden, og vi er specialiseret i klassegodkendt koldopretning af propelleraksler og rorstammer. Vi er blandt de førende i branchen, når det gælder nyfremstilling af aksler og har et stort lager af klassegodkendt stål. Vi er specialiseret indenfor svejseteknikker så som mikrosvejsning og laser cladding, og vi garanterer høj kvalitet og hurtig leveringstid. Vi råder over et stærkt team af rejsemontører, som udfører mobil maskinering worldwide – såsom udboring, fræsning, laseropmåling m.v.
Læs mere på www.marineshaft.dk
Link til tidligere jobopslag
Erfaren svejsespecialist, industritekniker og rejsemontør søges til MarineShaft