I efteråret 2023 realiserede Amalie Andreasen fra Vrå sin mangeårige drøm om at levere rengøringsydelser af høj kvalitet, da hun grundlagde sit eget firma, LuxusRen.
Med en klar vision om at hæve standarderne for både privat og erhvervsmæssig rengøring, tog Amalie hurtigt det lokale erhvervsliv med storm. Allerede fra starten lykkedes det hende at sikre en vigtig erhvervsaftale med Brdr Sommer, hvilket gav firmaet et betydeligt kvalitetsstempel og banede vejen for en succesfuld start.
Stærk lokal opbakning
Som en aktiv del af lokalsamfundet i Vrå har Amalie oplevet en imponerende opbakning fra byens virksomheder. Flere lokale erhvervsdrivende har valgt LuxusRen som deres faste rengøringspartner, hvilket har bidraget til firmaets hurtige fremgang.
“Det har været en fantastisk oplevelse at mærke den støtte, vi har modtaget fra det lokale erhvervsliv,” fortæller Amalie. “At kunne levere kvalitetsrengøring til kunder her i Vrå og omegn gør mig utrolig stolt.”
Imponerende kundeliste
På kort tid har LuxusRen opbygget en solid kundebase, som i dag tæller omkring 30 faste kunder. Blandt disse findes velkendte navne som Brdr Sommer, Vrå Varmesmedie, Vendia Forsikring, MF Byg og Discoteque Hyttefadet. Med en bred kundekreds i Hjørring, Vrå og Brønderslev er LuxusRen blevet et anerkendt navn i lokalområdet, kendt for sin høje standard og pålidelighed.
Amalie fortæller her:
“Det har været vigtig for mig fra start at møde mine kunders behov for høje standarder. Som erhvervsdrivende er hverdagen travl og fyldt med uforudsigelige ting, det sidste der er brug for er mere skidt og bøvl. Derfor er vores mantra i LuxusRen “vi holder rent helt uden bøvl”. Vi tilpasser os vores kunders unikke behov, er grundige med vores arbejde og ikke mindst er vi 100% til at stole på, en aftale er en aftale på godt jysk.”
Udvidelse for at imødekomme efterspørgslen
For at kunne følge med den stigende efterspørgsel på kvalitetsrengøring udvider LuxusRen fra 1. september 2024, hvor Amalies partner Jonas Dalkvist træder til i virksomheden på fuld tid. Denne udvidelse markerer et nyt kapitel for virksomheden, som nu står endnu stærkere i forhold til at imødekomme både eksisterende og nye kunders behov.

“Vi ser frem til at fortsætte vores rejse sammen og fortsætte væksten af LuxusRen,” siger Amalie. “Jonas har fra start været en stor del af min iværksætter rejse, og i takt med efterspørgslen er steget meget mere end forventet, var det bare en naturlig beslutning at dette skal vi være sammen om. Vores mål er at bringe kvalitetsrengøring til endnu flere private hjem og virksomheder i hele Vendsyssel.”
Med en stærk begyndelse, solid lokal opbakning og ambitiøse planer for fremtiden er LuxusRen godt positioneret til fortsat succes. Amalie er stolt af, hvad virksomheden har opnået på så kort tid, og hun ser med spænding frem til de nye muligheder, der ligger foran.
“Fremtiden er fuld af spænding og sommerfugle i maven, jeg ser frem til det næste kapitel og ved det kommer til at kræve noget ekstra.Vi skal have lidt flere kunder på nu hvor vi begge er en del af LuxusRen og håber vi med vores gode omtale og store eksponering, kan lande de næste aftaler,” slutter Amalie.