Den lokale formand for Lærerkreds Nord, Lars Busk Hansen, der også er medlem af Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening, har meldt ud, at han opstiller til delegeretforsamlingen i LB Foreningen.
– For mig handler forsikring om tryghed gennem fællesskab. Tryghed i situationer, hvor der sker noget uventet. Økonomisk tryghed, så man minimerer den personlige risiko ved uforudsete hændelser, lyder det fra Lars Busk Hansen.
– Fællesskab igennem et medlemsejet selskab er kernen i medlemmernes tryghed. Vi dækker hinanden igennem et tæt fællesskab med kolleger. LB Foreningen uddeler midler til projekter der med udgangspunkt i FN verdensmål og støtter landsdækkende og lokale projekter, der har såvel et alment som et forebyggende perspektiv, uddyber den lokale formand for Lærerkreds Nord, der dækker kommunerne Hjørring, Frederikshavn og Læsø.
– Som delegeret vil jeg fokusere uddelinger, som kan være med til at styrke fortællingen om fællesskabets styrker, slutter Lars Busk Hansen.
LB Foreningen er hovedaktionær i LB Forsikring A/S, der passer på medlemmerne i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring, Runa Forsikring og LB Forsikring til PFA.
Medlemmer bosat i postnumrene 9000 til 9990 kan stemme på Lars Busk Hansen her hos LB Foreningen.