På novembermødet hos Lions Hirtshals kom de to drenge, Thomas og Morten, med et flot Power Point show, og de fortalte levende om deres tur med skonnerten.
Det startede i Hals med et intro forløb, og her blev de gennem forskellige aktiviteter, rystet godt sammen med de øvrige deltagere.
Efter introforløbet, startede sejlturen som gik gennem Limfjorden.
På denne sejltur fik de indblik i arbejdet på skonnerten, hvilket virkeligt var med til at afprøve og udvide deres grænser.
Efter landgang på Livø gik turen tilbage, og her blev de trætte drenge, men rige på oplevelser, afleveret til Deres forældre igen.
De to unge fra Hirtshals skole er udvalgt i samarbejde med skolen, og det skal understreges at børn og unge, som er i familie med et medlem af Lions Club Hirtshals, ikke bliver udvalgt.
Lions Club Hirtshals modtager gerne ansøgninger om hjælp til alle mulige formål, dog skal foreningen eller personerne, her skal hjælpen der modtages, gerne gå til et humanitært formål.
For at søge om støtte fra Lions Club Hirtshals skal man indsende en skriftlig ansøgning til bestyrelsen, hvilket kan gøres på denne email: medlem.2565@lions.dk Ansøgninger behandles af Lions bestyrelse en gang om måneden.
– Vi modtager også gerne forslag til donation fra personer, der på andres vegne mener der et behov for hjælp til en forening eller andet. Ønsket om støtte skal bare dække et for lokalsamfundet, medborgerligt, kulturelt eller socialt formål, forklarer Flemming Søgaard hos Lions Club Hirtshals.
Det er vigtigt at understrege, at alle Lions-medlemmer arbejder ulønnet, og alt overskud af arrangementer og salg, går til humanitært arbejde, fortrinsvis i vort lokalområde.
– Selvom vi i Lions Hirtshals, er meget fokuseret på at støtte vort lokalområde, er Lions Danmark og Lions Clubs International meget aktive ved at yde økonomisk hjælp til de steder i verden hvor der er hjælp behov, slutter Flemming Søgaard.