For en halv snes år siden var Mette Præstegaard forbi Fanefjellshytten i Norge. Hytten blev bygget i 1968 på initiativ af direktør Kaj Nielsen og var frem til 2004 ejet af Lilleheden A/S i Hirtshals.
Fanefjellshytten ved Byglandsfjorden fungerede derfor i de mellemliggende år som en særdeles værdsat feriebolig for de ansatte på Lilleheden. I forbindelse med en efterfølgende handel for en halv snes år siden besøgte Mette Præstegaard hytten, som hun på det tidspunkt overvejede selv at købe og så til gengæld afhænde sommerhuset i Krage Klit.
Under besøget kiggede hun ind i brændeskuret og studsede over en henslængt sæk, som ved skæbnens gunst viste sig at indeholde et dusin gæstebøger fra perioden, hvor Fanefjellshytten var ejet af Lilleheden.
Når man kender Mette Præstegaard, kan det ikke undre, at hun som lokalpatriot besluttede sig for at smide bøgerne bag i bilen for at fragte klenodierne hjem til Hirtshals. Her har hun sidenhen haft dem liggende, indtil hun efter endt læsning besluttede sig for at overdrage dem til Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals og Omegn.
Forinden havde hun været omkring Svend Lykke, der i lighed med Mette Præstegaards aføde mand var ansat på Lilleheden. Svend Lykke blev desuden inviteret med, da hun denne torsdag eftermiddag afleverede gæstebøgerne på arkivet hos Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals og Omegn, der har til huse på Det Gamle Rådhus.
– Både Svend Lykke og jeg har rigtig mange gode minder fra ferier i Fanefjellshytten. Derfor synes jeg, at gæstebøgerne var noget at et fund, som andre end jeg selv burde have glæde af at se eller endda gense, fortæller Mette Præstegaard.
Gæstebøgerne har da også rusket op i gode minder hos Svend Lykke, der husker engang, hvor Kaj Pedersen og han efter aftale med direktør Kaj Nielsen skulle op for at fernisere gulvene i Fanefjellshytten. Det var en festlig tur derop, hvor de minsandten blev indlogeret i brudesuiten på færgen til Kristiansand.
– Det var imidlertid ikke en ren fornøjelsestur, så vi gik jo i gang med at vaske gulvene og efterfølgende med ferniseringen. Kaj smurte tykt med lak på i stuen, men opdagede desværre, at der ikke var den dør i den anden ende, som han havde troet, fortæller Svend Lykke.
– Der var derfor ikke andet for, end at Kaj måtte spadsere i uldsokkerne henover det nylakerede gulv, hvilket godt nok gav nogle lodne aftryk, som om en kæmpe hund havde afsat spor med poterne, fortæller Svend Lykke.
– Den næste dag var sokkerne desuden udstyret med tykke såler af tørret lak, lyder det lunt fra den tidligere ansatte hos Lilleheden.
Den slags gode minder og muntre historier ligger der nu rigtig mange af i gæstebøgerne på arkivet.