Det er Hirtshals Handel & Erhverv, der for anden gang har bestilt en illustration med julehygge hos den lokale billedkunstner Inger Mortensen.
Denne tirsdag afleverede kunstneren så sit færdige og meget, meget flotte værk til Jonna og Per Martensen hos Martensens Bogtrykkeri.
![Lokale Inger Mortensen skal igen sprede julestemning på gaver købt i Hirtshals 2](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/10/Inger_Mortensen_Per_Martensen_2_657x493.jpg)
Det lille billede, der er lavet med akrylmaling og små pensler, rummer karakteristisk nok for kunstneren flere små og nogle lidt større detaljer, der med kærlighed og lokalpatriotisme umiskendeligt knytter motivet til havnebyen Hirtshals.
![Lokale Inger Mortensen skal igen sprede julestemning på gaver købt i Hirtshals 3 Inger Mortensen 1 874x1200](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/10/Inger_Mortensen_1_874x1200-746x1024.jpg)
Fyret er således et gennemgående element i mange af kunstnerens billeder, men denne gang rummer det også både klumpfisken i guld og et kendt motiv fra Trappen mellem Vesthavnen og Den Grønne Plads.
Planen er herefter, at trykkeriet scanner billedet og får det trykt som ikke færre end 10.000 til og fra kort, der fra næste uge kan erhverves, men kun i forbindelse med gavekøb og et styk for hver pakke i butikker hos Hirtshals Handel & Erhverv.
![Lokale Inger Mortensen skal igen sprede julestemning på gaver købt i Hirtshals 4](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/10/Inger_Mortensen_2_740x360.jpg)
Tidligere har billedkunstnerne Ninne Nielsen og Laila Pallisgaard, som det ses ovenfor, også bidraget til julehyggen i Hirtshals.
Fantastisk . farverig . frodig . flot juleplakat.
Samme ord kan man sætte på kunstneren Inger Mortensen ♥️