Nogle eksperter har i et interview med TV2 kritiseret kommunernes håndtering af pengebesparelse, fordi det næsten altid går ud over folkeskolerne først og fremmest. Statistikker viser dog, at mere end hver anden friskole åbner i stedet. NordsøPosten har derfor spurgt, hvad vores lokale borgmester, Søren Smalbro (V) og formanden for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, Gry Bruun Nielsen (RV) har at sige om det.
Befolkningen er ikke klar til at undvære de lokale skoler
En af eksperternes helt klare pointer i artiklen var, at befolkningen ikke er klar til at undvære de lokale skoler. Forældre er simpelthen ikke tilhænger af at sætte sine børn afsted i bus, hvis man kan have en lokal skole i det lille samfund.
Dette er noget, som Gry Bruun Nielsen kan sætte sig ind i:
»Jeg kan godt forstå, at man som forælder synes, det er rigtig ærgerligt, hvis en skole i sin lille landsby lukker. « Hun sukker, inden hun fortsætter: »Men der er ikke ret mange andre steder at finde pengene, og det er rigtig uheldigt, at det ofte er skolerne, der står for skud… Jeg tror dog, det handler om, at det nogle gange kan være svært at se en udvej i, hvis vi skal få de økonomiske ender til at gå sammen, og så er vi nødt til at gøre noget. «
Økonomien spiller altså en vigtig rolle, når man snakker om kommunale skolers levetid. Søren Smalbro (V) lagde meget vægt på folkeskolestruktur, da han skulle forholde sig til eksperternes kritik omkring, hvorvidt befolkningen var klar til at undvære de små, lokale skoler:
»Jeg er bare nødt til at sige, at det sagtens kan være, man ikke er klar til at kigge på folkeskolestruktur, men der er lige den lille detalje, at hvis skolen kun er halvt fyldt med elever, så har vi et problem… så er man nødt til at kigge på det med pædagogiske øjne; er det relevant at have en skole for børnenes skyld?«
Søren Smalbro fremhæver også, at det er vigtigt, man bevarer de små skoler af de rette årsager: » Hvis du spørger Hr. og Fru Jensen i en mindre by, så tror jeg, de altid vil sige: Næ vi er ikke klar til at lukke vores skole. Man glemmer bare tit, om det er børnenes tav, eller hvis tav det er.«
Befolkningen føler sig forrådt
Når man så når til det punkt, hvor folkeskolerne faktisk er blevet lukket og erstattet af en fri- eller privatskole, belyser eksperterne en kritik til kommuner om, at befolkningen ikke føler, kommunerne leverer en lokal velfungerende folkeskole.
Da Søren Smalbro skulle forholde sig til denne kritik, mente han igen, at svaret skulle findes omkring skolestrukturen, men denne gang set med historiske briller:
»Der er områder, hvor elevsøgningen vil blive tæt på halveret, fordi der simpelthen ikke er født de børn, der har været historisk. De manglende fødte børn kommer til at mangle i skolerne også. Så hvis man i dag synes, der er få elever på skolerne, så kigger vi bare ind i en tid, hvor der bliver endnu færre. «
Søren Smalbro fremhæver at: » Man skal huske, når man snakker skolestruktur, at der er nødt til at være elever i de skoler, vi har, for at det er noget ved at have en skole. «
Gry Bruun Nielsen mener ikke, forklaring findes med de historiske briller, men i stedet ved at kigge på forældrene, da de bærer et vist ansvar i forbindelse med denne kritik:
»Hvis man som forældre gerne vil have en kommunal folkeskole, så er man nødt til at bakke op om den, der så er.« Argumenterer Gry Bruun Nielsen og fortsætter: » Hvis elevgrundlaget er der, dvs. hvis folk vælger at lade deres børn starte i de kommunale folkeskoler; også i de små byer, så er der jo også et grundlag. Så er elevgrundlaget for, at vi kan drifte skolen. Det, vi bare ser nogle gange, er, at forældre vælger at flytte deres børn til nogle andre skoletilbud som fri- og privatskoler. «
Gry Bruun Nielsen er dog også bevidst om det ansvar, kommunen sidder med, når de skal varetage folkeskolerne og den velfærdsydelse, der skal leveres:
» Det er også en snak om serviceniveau. Hvor stor en diversitet i serviceniveau kan vi som politikere holde til? At der sidder 26 elever i en klasse inde i Hjørring by, og i en lille landsby sidder der under 10 i en klasse? «
Folkeskolernes fremtid
Ifølge eksperterne er det kun 9 ud af 69 skoler, der på landsplan ikke har været i stand til at blive erstattet af en fri- eller privatskole i forbindelse med lukning. I den forbindelse blev både Gry Bruun Nielsen (RV) og Søren Smalbro adspurgt, om de tror, at alle folkeskoler på sigt vil blive til friskoler.
Søren Smalbro udelukker ikke sandsynligheden for det på sigt, men forholder sig dog kritisk:
» Det kan jo godt være, men friskolerne skal jo også have et vis antal elever, for at det kan lade sig gøre at lave en friskole… Der kommer jo ikke nogen elever op af jorden, fordi man laver en friskole. «
Søren Smalbro lægger især vægt på, at man ikke ønsker at lukke folkeskolerne: » Jeg tror ikke, der er en eneste lokalpolitiker i en kommune noget sted i Danmark, der ønsker at lukke en skole, bare fordi det kunne være sjovt. Det er noget, man er nødsaget til, for at få den økonomiske kabale til at gå op, men også for at få den kabale omkring kvalitet i folkeskolerne til at gå op. Den kvalitet kommer jo bl.a. af, at der skal være et elevgrundlag for at drive en skole. «
Alligevel mener Søren Smalbro dog, at de lukkede folkeskoler handler om skolestruktur: » Hvis bare vi havde nogle flere elever, så havde vi slet ikke haft behov for at have den her snak om skolestruktur. Skolestruktursnakken kommer udelukkende på bagkant af, at der simpelthen er blevet født langt færre børn, end der er tidligere. «
Gry Bruun Nielsen havde ligesom Søren Smalbro lidt svært ved at svare på dette spørgsmål:
» Som radikal så skal jeg jo være den første til at tale for de frie skoler, og det de kan. Men hvor vi står henne om 5-10-20 år, det ved jeg faktisk ikke. «
Hun mente dog heller ikke, at det burde være politikkerne, der stod med den beslutning:
»Jeg synes, det er mere vigtigt, at det er dem, der bruger vores skoler, altså forældrene og børnene, der er med til at afgøre, hvilken retning skolerne skal i og ikke nødvendigvis nogle, der sidder inde bag ved et skrivebord. «
Når man snakker om fremtidsanskuelser, så mener Gry Bruun Nielsen ikke, at hun er spåkonen til opgaven:
» Men lige at kigge ind i spåkuglen og sige, hvor vi står henne, det ved jeg faktisk ikke. «