Tannisbugt Venstre inviterede tirsdag på besøg hos Sindal Autoophug. Ikke færre end 35 personer i alle aldre tog imod tilbuddet.
Ejeren Kim Andersen og sønnerne, som bliver næste generation i virksomheden, fortalte engageret om virksomhedens daglig drift, bilernes vej gennem virksomheden, handel med reservedele, bud på auktioner, uddannelse indenfor branchen, miljøkrav, vigtigheden af at tage et socialt ansvar og meget mere.
Gæsterne var derfor også meget imponerede over den driftige, lokale virksomheds udvikling og af den orden, der hersker overalt.
Det var ifølge arrangørerne et vellykket arrangement og en rigtig spændende aften, som blev rundet af med grillpølser og kage.
Foto: Annette Christensen.