Radio Hirtshals var en af de mange lokalradioer, som skød frem i slutningen af 80’ere og begyndelsen af 90’erne, men i modsætning til så mange andre, så har lokalradioen i Hirtshals overlevet, og har netop rundet de 30 år.
– Dengang vi startede, synes folk, at vi var tossede. Vi er nok historien om humlebien, som tror, at den kan flyve. Man burde heller ikke kunne lave radio i Hirtshals, men det kan vi godt, siger Henrik Ledet.
Han blev i 1997 radiostationens første lønnede medarbejder. I dag har han funktion af både programchef, vært og bestyrelsesformand.
– Man skal være lidt af en blæksptrutte. I morgen stod jeg op klokken fem for at lave morgenradio fra kl. 6 til 10. Det gør jeg hver dag, og så er jeg vært på et program om søndagen og nogle gange lørdag aften, fortæller den travle programchef.
Henrik Ledet har været med siden radiostationen sendte for første gang i 1990. De første år som frivillig. Det samme har kollegaen Niels Viberg. Efter 10 år som frivillig blev han ansat på Skage FM for 20 år siden.
– Det skal være sjovt at gå på arbejde, og det er det stadig her 30 år efter, siger Niels Viberg, som i dag lever af sin hobby. Han er oprindelig bankuddannet, men skiftede branche, da muligheden for fuld tid på Skaga FM blev mulig.
Hovedparten af medarbejderne på lokalradioen er stadig frivillige. Der er tre lønnede medarbejdere og 15 frivillige.
Skaga FM sender i dag på tre forskellige frekvenser til hele Vendsyssel 24 timer i døgnet alle årets dage, og ligesom for 30 år siden, så er det stadig det lokale, som er i fokus på radiostationen i Hirtshals.
– Den lokale journalistik er noget, som vi har holdt fast i, i alle 30 år, og det vil vi også gøre fremover, siger Henrik Ledet.
Kilde: TV2 Nord.