Forleden holdt en af de store frysere i butikken op med at virke. Dermed kom temperaturen ud af kontrol, og det kunne ikke ses på det indbyggede display, som viste normal temperatur.
Hjørring-virksomheden ThermITs digitale trådløse temperaturovervågning kunne med en sensor placeret direkte blandt fødevarerne registrere stigende temperatur i fryseren. Der var alvorlig risiko for, at fødevarerne blev ubrugelige og derfor måtte kasseres, hvis ikke nedbruddet blev opdaget i tide.
ThermITs smarte system sendte efter kort tid automatisk en advarsel via sms og mail til købmand Dennis Bak, som fik reddet fødevarerne over i en anden fryser. Han tilkaldte en anden lokal samarbejdspartner, Combikøl, med hovedkvarter i Uggerby, som med det samme sendte to køleteknikere ud for at udbedre skaden. Nu er der atter styr på fødevaresikkerheden.
Combikøl er et autoriseret kølefirma, som servicerer kunder primært i hele Nordjylland, med udgangspunkt fra Hjørring og Ålborg, samt på landsplan med et dagligt samarbejde med servicepartnere over hele landet.
Combikøl har flere end 25 års erfaring indenfor salg, service, rådgivning og projektering af køle- og frostanlæg, varmepumper med videre.