Et fint arrangement. Heksen var lavet af børn fra Mariehuset, som er børnehaven i Lørslev.
– Jeg talte om fællesskab og udvikling. Hvor stærke de er til netop dét i Lørslev. Jeg kom også omkring EM i fodbold, hekse, retssikkerhed, gode idéer, det at huske at tale sammen, at hylde mangfoldigheden. Altsammen pakket ind i konteksten fællesskab og udvikling, fortæller Lone Olsen.
– Det viste sig i øvrigt, at der til dagens Sankt Hans for børnene havde været en af mine gode byrådskolleger forbi for at varme op til aftenens taler, Min søn, der deltog, kaldte ham for “en mand med en guldkæde”, tilføjer Lone Olsen.
– Jeg kalder ham normalvis borgmester eller Arne Boelt, slutter Venstres byrådsmedlem i Hjørring Kommune.
Foto: Privat.