Af Lone Olsen
Byrådsmedlem
Hjørring Kommune
Regionsrådsmedlem
Venstre
Vi har besluttet, at vi skal have en borgerrådgiver – og der står en person klar i kulissen. Men en beslutning om etablering af en uafhængig Borgerrådgiverfunktion jf. kommunestyrelsesloven § 65 e, kræver en ændring af Hjørring Kommunes styrelsesvedtægt, idet funktionen skal optages heri. På onsdagens møde førstebehandlede vi den ændring, og vedtægten vil træde i kraft umiddelbart efter næste (og anden) behandling.
I forbindelse med beslutningen om etablering af en rådgiverfunktion blev det endvidere besluttet, at der skal nedsættes et § 17, stk. 4-udvalg, der bl.a. skal forestå den overordnede koordinering mellem borgerrådgiveren og kommunens administration. Vores opgaver bliver bl.a. jf. kommissoriet:
– følge Borgerrådgiverens virksomhed
– pålægge Borgerrådgiveren at afdække og undersøge specifikke forhold i kommunen med afrapportering til udvalget. Udvalget kan i forlængelse heraf træffe beslutning om iværksættelse af særlige tiltag. Den relevante direktør beslutter herefter, hvordan tiltagene konkret udmøntes. behandle klager over Borgerrådgiveren
– behandle Borgerrådgiverens årsberetning inden forelæggelse for Byrådet
– afgive indstilling til Byrådet i relation til ansættelse og afskedigelse af Borgerrådgiveren
Som jeg nævnte i mit opslag på facebook fra regionsrådsmødet, besluttede vi der at godkende oprettelse af et tilbud til unge med svær selvskadende adfærd – altså, at der frigives midler til det indledende anlægsarbejde. Dette er dog betinget af kommunal opbakning til etableringen af tilbuddet.
Efter onsdagens byrådsmøde kan jeg konstatere, at der heldigvis er fuld opbakning fra Hjørring byråd. Jeg håber, at de øvrige nordjyske kommuner også bakker op, så vi kan få et tilbud tættere på. Som det er nu, skal de unge mennesker, der er ramt, til Midtjylland.
Ingen er vist i tvivl om, at Venstre bakker op om det frie valg og er for friplejehjem. I forrige byrådsperiode blev et forslag om udarbejdelse af nyt plangrundlag for Tornby og dermed mulighed for friplejehjem stemt ned. Nu anmoder den selvejende institution Tornby Friplejehjem igen om igangsættelse for planproces af Tornby Friplejehjem.
Den gang var der flertal for at igangsætte processen. Det bliver spændende at følge.


