Denne sommer åbner Lophave Hereford og Thorupgaard Gårdbutik & Grillcafè ekstraordinært stalddørene og byder indenfor til det bedste, som et landkøkken kan byde på i Vendsyssel.
Der venter således gæsterne en uforglemmelig og autentisk madoplevelse, når familien Skamriis fra Lophave ved Lønstrup og familien Thomsen fra Thorupgaard ved Stenum selv tryller lokale og friske råvarer fra Vendsyssel om til en kulinarisk oplevelse i private omgivelser.
Det kan nemlig i dén grad smages, når grøntsager er hevet op samme dag, som de tilberedes og kvæget har levet et naturligt, stressfrit liv med urter, græsser og vilde planter i nærområdet.
Råvarerne tilberedes på gammeldags manér og laves fra bunden. Det hele serveres med lokal musikalsk underholdning.
Det er torsdag den 20. juli kl. 18.00 til 21.00 med 3 retters middag inklusiv musik med John Becker på Lophave Hereford, Lophavevej 49, Lønstrup, 9800 Hjørring.
Billetter: 349 kr. købes ved at skrive pb på Facebook med antal gæster til Lophave hereford og betale på mobilepay 940135
Tilmelding senest 16/7-23 (max 40 gæster).
Det er onsdag 26. juli kl. 18.00 til 21.00 med 3 retters middag inklusiv musik med Kjeld Pedersen hos Thorupgaard Landkøkken, Løkkenvej 361, Stenum, 9700 Brønderslev
Billetter: 349 kr. købes ved at skrive pb på Facebook til Jane Houen Thomsen og betale mobilepay 22252587
Tilmelding senest 21/7-23 (max 40 gæster)
Der kan begge aftner tilkøbes øl fra Vrå Bryghus & Bryggeri samt vin og saft fra Hybengaarden.
Thorupgaard og Lophave Hereford er en del af Vendsyssel Fødevarer.