Har du nogen gode lopper, du gerne vil skille dig af med, som måske kan gavne Lørslev Café & Kulturhus?
– Vi søger sjove og nyttige, eller pyntelige ting til at sælge på vores loppeauktion. Om det er nyt eller gammelt, skelner vi ikke til. Det eneste, vi takker nej til, er store møbler, lyder det fra Dorthe Thompsen.
Hvis du har noget, du gerne vil donere, skal du aflevere det i Lørslev Café & Kulturhus lørdag den 10. september mellem kl. 13 og 16.
Tingene sælges på auktionen lørdag den 17. september fra kl. 10 til 14, så kom endelig og byd med, for måske at erhverve dig lige det, du ikke vidste, at du manglede.
Du kan komme til eftersyn på de donationer, som er til auktion, mellem kl. 10 og 10.30 på auktionsdagen
Drikkevarer kan købes under hele auktionen, og der vil være salg af pølser og brød i pausen