Pinselørdag den 18. maj fra klokken 10-15 er der atter loppemarked fordelt over hele 38 steder primært ved eller i forbindelse med vejen til havet – Tannisbugtvej.
Mange gode kræfter har været i gemmerne og fundet lidt af hvert til salg, og der er også åbent i Tversteds etablerede genbrugs- og retrobutikker.
Hos Cafe Peder Most glæder de sig til en herlig Pinselørdag med et hyggeligt loppemarked og mange stande med gode sager, som huset beskriver det. Der vil være mulighed for at købe grillede pølser og kolde fadøl, og fra klokken 14 spiller Jump And The Blue Note op med svedig Blues – præcis som for et år siden.
Du kan nedenfor se et kort over de steder du kan finde lopperne. Flere kan være kommet til…
Herunder indtryk fra loppernes indtog for et år siden i Tversted. Foto: Palle W. Nielsen