Af Lotte Bergh Jensen
Horne
Så er der igen indlæg om fældning af Lilleheden Klitplantage, havneudvidelse, kæmpevindmøller m.m.
Jeg kan se i NordsøPosten, at Søren Smalbro mener, at det er for tidligt at diskutere forskellige scenarier for bl.a. mølleopsætning, og han mener, at dette vil forstyrre processen.
Den konklusion tror jeg sagtens, at jeg kunne tilslutte mig, hvis jeg boede i Bjergby, Hjørring, Frederikshavn eller Aalborg.
Men der bor jeg ikke – og egentlig forsøgte jeg, at sige til mig selv, at nu må du glemme alt om havneudvidelse, vindmøller og Lilleheden Klitplantage til efter nytår. Nyd nu julen med din familie. Men det kan jeg ikke – jeg kan ikke tænke på andet. Planerne er for mig så uforståelige. Jeg får det fysisk
dårligt, når jeg tænker på de planer, som Hirtshals Havns bestyrelse og Hjørring Byråd har for ”min by”.
Jeg ved ikke, hvem det er, der presser så voldsom på for at havneudvidelsen skal finansieres af bynære kæmpevindmøller. Lav dog den havneudvidelse, som brugerne er villige til og i stand til at betale – nøjagtig som man har gjort i flere årtier. Se det ville give mening.
Argumenterne (skræmmekampagnen) for at der skal opsættes et stort antal bynære kæmpevindmøller er, at en havneudvidelse er nødvendig, hvis man ønsker udvikling i Hirtshals og havnen har brug for grøn energi, og hvis vi ikke får en stor havneudvidelse finansieret af kæmpevindmøller vil færgerne forsvinde til
andre havne.
”Havnen har brug for grøn energi” – nuvel det gælder vel også Hjørring by og resten af Danmark – ja hele verden.
At ”pudse glorien” og bruge argumentet grøn omstilling giver her ingen mening. Der er mulighed for at få tilskud fra Staten til vindmøller på land. Finansminister Nicolai Wammen (S) peger på, at det nu kan lade sig gøre at sætte havvind op på vilkår, som ikke koster staten penge, men som tværtimod giver Staten en ikke ubetydelig indtægt. Altså vil projekt ”Havneudvidelse med kæmpevindmøller” med eller uden statsstøtte, når vi taler om grøn omstilling, være lig med en rigtig dårlig forretning for familien Danmark = altså dig og mig.
”Færgerne forsvinder til andre havne” – Næppe, færgeselskaberne har brug for Hirtshals Havn, ligesom Hirtshals Havn har brug for færgeselskaberne. Og hvis der efterspørges bedre besejlingsforhold m.m., må det være brugerne der betaler herfor – ikke Staten og ikke borgerne i Hirtshals. Borgerne i Hirtshals må allerede i dag og mange, mange år fremover tåle de 4 opsatte kæmpevindmøller, der er opstillet på havnen.
Ja- armbevægelserne er voldsomme – og nu tales der så igen om, at vi skal fælde Lilleheden Klitplantage, da der på sigt vil blive behov for flere erhvervsarealer.
”Udvikling” ??????? For 20-30 år siden var der strenge krav for udnyttelse af havnearealerne i Hirtshals.
Arealerne på havnen kunne KUN udlejes til havnerelaterede formål. Dette krav er ikke længere ufravigeligt (hvorfor mon) – i dag finder man mange andre erhverv på havnen, så som restauranter, frisør, advokat- og revisionskontor, tøjbutik m.m. – men nu skal Lilleheden Klitplantage så dø for at gøre plads til nye
erhvervsgrunde (altså erhvervsgrunde, som der vist slet ikke er efterspørgsel efter).
Godt skrevet Lotte
Tak for det skriv Lotte. Står så meget på din side.
Godt skrevet.
Hvad med at udvide havnen ud i havet? Eller mod sydvest?
Ud over os selv, mon turisterne vil synes om at bo midt i noget der minder om en havvindmøllepark
Så rigtigt og godt skrevet.
Godt skrevet , Lotte