Det kreativt malede tankskib Lotus fra Donsö i Sverige var i dag i Hirtshals Havn for at losse MGO (Marine Gas Oil) til bunkerstationen hos Hirtshals Marineolie ved havnekontoret på Norgeskajen.
Man kunne måske i den anledning får den mistanke, at farvevalget kunne være begrundet i et ønske om at fremstå grønne og miljøvenlige, men vi har i forbindelse med en tidligere artikel sidste år fået oplyst, at kuløren såmænd bare skyldes, at skibet har været chartret ud til et andet rederi.
Dengang lød meldingen desuden, at skibet derfor på et tidspunkt igen ville få rederiets egen blå farve tilbage, men det er tydeligvis endnu ikke sket.
Lotus anløb denne søndag klokken 10.20 og afsejler efter planen klokken 18 Hirtshals Havn.