Af Louise Frilev
Hirtshals
Vi har kunnet læse om Hjørring kommunes Teknik- og Miljøudvalgs beslutning vedr. politiets opfordring til bomme ved en parkeringskælder i Hjørring midtby.
Jeg støtter Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om at foretrække overvågning frem for bomme og mener, at er den rigtige vej frem. Dog finder jeg tonen i diverse kommentarspor, der er rettet mod de unge bilentusiaster, stigmatiserende. Den skærer alle over en kamp.
Stoffer eller fællesskab?
Vi vil på den ene side gerne, at de unge har fritidsinteresser og er en del af fællesskaber. Det skaber livsglæde, hvilket jo er dejligt. På den anden side, så har vi også en holdning til, hvad der er acceptabelt for de unge mennesker. Og her har Streetrace/gaderæs(kært barn har mange navne) i årevis været en upopulær aktivitet – besluttet af de ældre. De unge larmer, de sviner og kører ulovligt, lyder klagen.
Jeg vil gerne adskille problematikken. Det ene er stofferne, det andet er vanvidskørsel og det tredje er fællesskabet om bilerne. Jeg ser oprigtigt intet problematisk i, at unge mennesker viger deres fritid til at gejle og udsmykke deres bil, for at vise den frem i en lokal p-kælder fredag aften. Her kan de unge mennesker gå rundt og se hinandens biler. Det skaber fællesskab og nye venskaber. Stofferne derimod, særligt i kombination med kørsel, er uacceptabelt. Det er jeg helt overbevist om, at størstedelen af de unge mennesker i miljøet, er enig med mig i. Vi har dog ikke kontrol over andre menneskers handlinger, og på en offentlig plads kan civile ikke bare fjerne folk. Det er de få, der ødelægger det for de mange. Det skal vi have løst, for det er utrygt for alle og det ødelægger fællesskabet.
Som liberal har jeg intet ønske om, at gøre fællesskabet surt for nogen. Vi skal alle sammen være her. Det vigtige for mig er at sige, at ’frihed under ansvar’ også gælder, når man er ung. Tager man stoffer og kører bil, så har det konsekvenser. Kører man vanvidskørsel i tæt bebygget område med bløde bilister, så har det konsekvenser. Sviner man og laver hærværk på en offentlig plads, så har det konsekvenser. Det skal have konsekvenser. Det er en del af de unges dannelse at lære af sine fejl og udvikle sig derfra. Vi kan ikke videregive vores egen læring 1:1.
Problematikken er ikke ny
De uønskede bilentusiaster i Hjørring er ikke en ny problematik. Rundt omkring i landet og hele verden bøvler man med uønsket gaderæs. I Aalborg forsøgte de sig med en lovlig streetracebane. Desværre var banen for kort og åbningstiderne for sjældne. Initiativet var godt, sikkert, men dyrt. Selvom jeg er bekendt med Hjørring Kommunes budgetbegrænsninger, hvilket gør en sådan bane urealistisk, ønsker jeg stadig, at der indledes en dialog med de unge om anden mulighed. Hvis de unge bilentusiaster fik stillet et sted til rådighed, hvor de kan sparke dæk og snakke med deres venner. Hvis de fik et sted, de selv kunne forvalte gennem en forening, er jeg overbevist om, at vi ville se en positiv forandring.
Vi skal ikke undervurdere de unges evne til at handle forsvarligt. Det er som sagt de få, der ødelægger det for de mange. I en forening vil de have et eksklusivt fællesskab, hvor de kan ekskludere brodne kar. Ved at tilbyde dem ansvar og tillid kan vi faktisk fremme en mere moden og ønsket adfærd. Et miljø, hvor unge føler sig værdsat og lyttet til, kan bidrage til en reduktion i risikofyldt adfærd, såsom kombinationen af stoffer og kørsel.
Jeg mener, at der skal være plads til de unge i vores kommune – også bilentusiasterne. Der er ikke nogen grund til at hakke ned på dem og tage alle over en kamp. Der er mange fornuftige unge mennesker, som passer deres arbejde, driver deres virksomhed og skaffer skattekroner til vores kommune, som vi bl.a. kan bruge til vores børn og ældre.
Løsningen er ikke forbud eller lukkede parkeringskældre, men frihed under ansvar, forståelse og løftet om, at de også må være her.
Link til relateret artikel
Hjørring Kommune vil ikke rette ind efter forslag fra Nordjyllands Politi
Få dog video overvågning sat op
Men spørgsmålet er om politiet gider at overvåge stedet,
Hvad mon færdsel
s politiet i Hjørring laver ???
s politi er.Trafikken i Hjørring det er det rene kaos /vilde vesten.
Folk kører som død og helvede
kører over for rødt lys.
Ulovlige knallerter og ulovlige biler .
Holder ikke tilbage for fodgængere.
Hvor mange mon der kører sprit eller er på stoffer/medicin
når der intet kontrol er.
Men sådan går det jo når der intet færdsel
Eller i det stor hele intet synligt politi i den stærkt trafikeret bymidte.
What so ever..