Af Louise Frilev
Kandidat til KV25
Hjørring Kommune
Venstre
Mandag aften var jeg til et møde med mit bagland i Venstre. Efter mødet gik jeg ned til min bil på Sct. Olai Plads i Hjørring, hvor jeg mødte en større gruppe unge mennesker.
Jeg besluttede mig for at gå hen og snakke med dem. På vejen hen til dem råbte de gentagende gange til mig, at jeg nu var den tredje, der kom for at skælde ud. Det skar mig i hjertet. Jeg kom faktisk ikke for at skælde ud, men for at anerkende deres tilstedeværelse – deres ret til at være unge og deres ret til deres hobby, fællesskab og foreningsliv.
Jeg synes, vi fik en god snak. Der var god humor, højt til loftet, plads til en skæv hjerne som min, og jeg følte faktisk, at jeg kunne være præcis den, jeg er. Det var livsbekræftende.
Men lad os vende tilbage til, at unge mennesker skal kunne samles en mandag aften, hygge sig med deres venner, snakke om bilerne, dagen og livet – på godt og ondt – uden at få skældud af sure mennesker. De er bare unge mennesker, og det er der absolut intet forkert i. Det ved jeg, fordi jeg selv har været en af dem. Jeg var 17 år gammel, da jeg første gang var med venner på Striben i Aalborg. Det startede med biltræf på Bilkas parkeringsplads. Jeg vil ikke lyve for jer – for det endte i gaderace i et aalborgensisk industrikvarter. Og sådan gentog fredag aften sig mange gange i flere år for mit vedkommende.
Nu er jeg blevet ældre – 32 år på tælleren. Sådan går det for selv den bedste. En af de meget søde drenge påpegede i aften, at jeg umuligt kunne have været en af dem, når jeg nu kørte elbil. Til det måtte jeg svare, at det desværre går ned ad bakke med alderen. Og det er rigtigt, at den meget unge Louise ville have haft svært ved at tilgive mig. Men der er noget, der hedder praktik, og det går ikke hånd i hånd med skamsænkede biler, der kører 10 km/l – og slet ikke med boliglån, 45 kg schæferhund og 35.000 årlige kørte kilometer.
I dag er jeg uddannet lærer, læsevejleder og stiller op til kommunalvalget for første gang. I kender nu min baggrund. Jeg var aldrig nogen ballademager. Jeg kunne bare godt lide biler og de mennesker, der også kunne lide biler. Derfor vil jeg gerne fastholde, at Kælderen på Sct. Olai Plads er et mangeårigt foreningsliv, og at de har ret til at bestå på de rette betingelser.
De har hermed mit officielle valgløfte om, at jeg vil bakke dem op. De har ret til deres foreningsliv.
Sød historie. Men forkert.
de unge hænger ikke ud på Sct Olai mere og har ikke gjort i en rum tid. Vi hænger ud ved blandt andet cirkel k på ringvejen. Så hvis du faktisk vil hilse må du jo komme forbi og ikke bare lade som om.
Tak for at du skriver det!
I går aftes var der mange i kælderen, men jeg ved godt at I ikke mødes så meget der mere. Jeg vil rigtig gerne snakke med jer og jeg kommer gerne hvor I er. Vil du ikke skrive til mig hvornår I er der? Enten på [email protected] eller på Messenger.
Vi ses!