Tirsdag aften var en del af bestyrelsen hos Liver Å Lystfiskerforening oppe at se på alle de fine nye sving, der er kommet i Rakkeby Å.
Inden de tog op for at se åen, havde de været længere oppe i Rakkeby Å for at høste fire store sække ranunkler, samt lidt vandstjerner.
Hjemmefra havde de lavet tre plantestænger, der bestod af et kosteskaft med to skrå skruer i toppen. Der placere de et bundt ranunkler og trykker dem så ned i bunden, og vupti, så er de plantet. Udplantning af vandplanter skal bidrage til, at der hurtigere kan komme mere variation, ud over sten og gydegrus.
Det lovende projekt er ikke helt færdigt, da der også skal udlægges henved 100 kubikmeter gydegrus mere i løbet af efteråret.
Det skal derfor blive spændende at følge genslyngningen de kommende år, når vandløbet finder sig til rette.
Foto: Liver Å Lystfiskerforening.