Torsdag i sidste uge kunne formand Lars Busk Hansen takker to medlemmer for henholdsvis 40 og 50 års trofast medlemskab af Lærerkreds Nord under Danmarks Lærerforning.
De sidste to lørdage har der desuden været festivitas hos 3F Skagerak, hvor de fejrede henholdsvis 25 og 40 års medlemskaber af tidligere KAD, SID, TIB og nu 3F Skagerak.
Formand Frank Tronborg holdt i den anledning tale for de mange fremmødte. Her benyttede han blandt andet muligheden for at takke medlemmerne:
– Havde I fravalgt fællesskabet dengang, havde vi været et helt andet sted nu. I er krumtappen i den danske fagbevægelse, selvom I måske ikke føler jer sådan, sagde Frank Tronborg
Det var et par dejlige lørdage, hvor medlemmerne var i solidarisk fokus, som det sig hør og bør, forlyder det fra 3F Skagerak.
Foto: Lærerkreds Nord og 3F Skagerak.