Kristina Ølgaard Johansen fra Lund Interiør svinger med hensyn til smag og behag tilsyneladende utrolig godt sammen med Rikke Vandsted og Tor Ove Sørlie hos B&B by the Sea.
– Vi glæder os til lidt normale tilstande, så vi kan vise vores nye spisesal og restaurant samt café frem. Vi takker også Lund Interiør for den flotte indsats. Ikke nok med, at de hjælper med at finde muligheder, men også med udpakning og opsætning, Kæmpe anbefaling herfra, lyder det enstemmigt fra parret på B&B by the Sea.
– Hos B&B by The Sea blev det til en komplet indretning af spisesalen med nye møbler, ny farve på væg og nyt gulv, fortæller Kristina Ølgaard Johansen.
Lund Interiør er tydeligvis også mere end en butik med interiør, idet Kristina Ølgaard Johansen tillige tager ud til både private og erhverv, hvor der vejledes og hjælpes med indretning.
Link til tidligere artikel