Lokalpolitikerne Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen har tidligere raset over, at der angiveligt kunne blive brug for at skulle bruge 21,6 millioner kroner til et nyt lysanlæg på Nord Energi Arena i Hjørring.
Kritikerne talte også det unge konservative byrådsmedlem Mathias Holger Nielsen, som imidlertid nu fortæller, at der er nyt i sagen, idet man efter yderligere undersøgelser og indsatser har gjort fremskridt, og projektet er nu en del anderledes på stadion i Hjørring.
– Projektet er nu landet på 3,5 mio. kroner, hvilket er langt mere overkommeligt end de tidligere anslåede 21 millioner kr. Og hvad der er endnu bedre, er at størstedelen af dette beløb kommer fra midler til energirenovering, da de nye pærer er LED, og der derfor også vil være en mindre udgift for strøm på sigt, uddyber Mathias Holger Nielsen.
– Jeg vil fortsat følge udviklingen, og have for øje, hvad der kan være af andre krav fra DBU’s side, når Vendsyssel FF igen spiller i Superligaen, slutter byrådsmedlemmet fra Det Konservative Folkeparti.
Link til relateret debatindlæg
Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen: Lyskrav til stadion er det glade vanvid