I sidste uge var to af Erik Lytzens dygtige elektrikere fra afdelingen i Hirtshals på en lidt anderledes serviceopgave.
Opgaven gik kort fortalt ud på at udskifte lysrør på den røde mole hos Hirtshals Havn. Nu lyser molen igen klart rødt, når mørket falder på og sikrer dermed sikker sejlads i havnen.

Med redningsvesten på, værktøjskassen under armen og højt humør startede dagen derfor med en sejltur ud til molen.

Lytzen er tydeligvis altid klar til spændende opgaver – uanset om det er til vands eller til lands.
Hvorvidt det også gælder i luften, melder historien dog ikke noget om.
Foto: Lytzen.


