En af de debatter, der foruden corona og andre alvorlige ting har været oppe i året, der nu halvvejs er gået, handlede ifølge Karsten Lauritzen, som har sommerhus ved Tornby Strand, om det at være politiker og fra Jylland.
Eller mere præcist, om man som politiker må italesætte, at man er fra Jylland? Om man må tale jysk fra talerstolen i Folketinget? Om man må være ærlig om sin kommunikation, når den primært er målrettet danskere bosat vest for Lillebælt?
– Det mener jeg godt, man må. Jeg er født og opvokset i Nordjylland, selvfølgelig smitter det af på sproget. Jeg er valgt til Folketinget af nordjyderne, selvfølgelig smitter det af på, hvilke sager jeg prioriterer. Jeg går meget op i at repræsentere Nordjylland i Folketinget, og derfor er der også danskere bosat dér, jeg ønsker at tale til, fastslår i den sammenhæng Karsten Lauritzen i et opslag på Facebook.
Så når Folketinget samles igen, bliver der ikke desangående ændret på noget af Karsten Lauritzen. Det handler ifølge ham ikke om, at noget er bedre end noget andet. At Jylland er bedre en København. Men hovedstaden er der bare ifølge ham rigeligt med politikere, der ønsker at repræsentere.
– Jeg er valgt for at repræsentere Nordjylland, lyder det derfor afslutningsvis fra Karsten Lauritzen.