Af Kresten Drejergaard
Biskop emer.
Odense
Som det er tilfældet hver sommer, har jeg også i år tilbragt nogle dage i Vendsyssel, hvor jeg har nogle rødder. Mit efternavn stammer fra Vendsyssel. “Drejergaard” lå tæt på en gravhøj nord for vejen mellem Brønderslev og Jerslev. Den brændte i 1909, og gården blev aldrig bygget op igen.
Når jeg som barn kom fra Himmerland til Vendsyssel, lagde jeg mærke til de mange karakteristiske vindmøller, som prægede landskabet ud mod vest. De kaldtes vindmotorer og var bygget på tagryggen af laderne. Senere, da min mor blev enke, flyttede vi hjem til Vendsyssel, som hun sagde. Fra vort nye hjem kunne vi mod syd se til Børglum Kloster. Mod vest lå Rubjerg Knude Fyr, som der dengang var lys i, og mod nord knejsede Vennebjerg Kirke på sin bakketop. Hvis man bruger disse pejlemærker, vil man finde frem til, at vi boede i Landsbyen Hundelev.
I nærheden af Rubjerg Knude lå Ruberg Kirke. Den blev pillet ned sten for sten i 1904 og flyttet et par kilometer længere ind i landet. Lidt længere mod nord lå den lille middelalderlige Maarup Kirke helt tæt på skrænten ud mod havet, som hvert år gnaver nogle meter af kysten. Den kirke er nu også revet ned. Kvaderstenene er omhyggeligt blevet nummereret og gemt væk med den bagtanke, at man kunne genopføre kirken et andet sted. Det har der været en del diskussion om. Det er vist nok mest feriegæsterne, der har været fortalere for at bevare kirken. Blandt de lokale, som har mere forståelse for naturens gang på de kanter, har jeg hørt det synspunkt, at kirken “sku’ ha’ hat low te å ryg’ i hawwe”.
Det samme kunne siges om Rubjerg Knude Fyr, som har været ude af drift siden 1968, fordi det var ved at blive begravet i sandflugt. Nu er det flyttet knap 100 meter længere ind i landet. Det er en teknisk bedrift, forstår man. Men fyret, som blev bygget i 1899, er jo et historisk klenodie fra den tid, da det var farligt at navigere langs kysten. Nu er der ikke brug for det mere, så min holdning til det er den, at fyret også sku’ ha low å ryg’ i hawwe!
Til gengæld synes jeg, at man skal flytte Børglum Kloster, som sandelig også er et historisk klenodie. Det er ganske vist ikke ved at ryge i havet, men det er på vej til at blive pakket ind i en skov af gigantiske vindmøller. Både nord og syd for bakkedraget, hvor klosteret er bygget, er der planlagt nogle monstermøller på 185 meters højde.
De skal selvfølgelig bidrage til den grønne omstilling – og det er i orden, selv om der lige nu er en overproduktion af grøn energi. Men det er ikke i orden, at møllerne skal ligge lige dér. De gamle vindmotorer på laderne var en karakteristisk del af Vestvendsyssels forblæste landskab. De hørte hjemme dér. Men de moderne el-producerende vindmøller kommer aldrig til at høre hjemme dér. Der er intet, der gør dem specielle for det landskab. De er fuldkommen mage til tusindvis af andre vindmøller. Men de kommer til at stå i et historisk landskab, som der ikke er mage til – et landskab, som har fået sin særlige historie, fordi Børglum Kloster har fået sin monumentale placering her for cirka ét tusinde år siden. Her huserede kong Knud den Hellige samt senere den navnkundige biskop Stygge Krumpen.
Når man har kunnet flytte Rubjerg Kirke, og til dels Maarup Kirke, samt nu også Rubjerg Knude Fyr, så må man også kunne flytte Børglum Kloster til glæde for de turister, som slipper for at photoshoppe vindmøller væk fra deres feriebilleder af klosteret og landskabet. Desuden kan man i så fald også opføre vindmøller på toppen af bakkedraget, hvor der er mere vind.
Eller tør man håbe på, at der findes politikere, som har så meget “røv i bukserne” (citat fra Hjørring Byråd), at de tør trodse vindmølleindustrien og de grådige lodsejere, der har øjnet muligheden for en klækkelig arbejdsfri gevinst, så Børglum Kloster som et virkeligt historisk klenodie kan få lov til at ligge i fred?