Af Mads Nygaard
Forfatter
En sjælden gang, når jeg har kørt ungerne i skole, forkæler jeg mig selv med en kop dyr kaffe fra tankstationen.
Den koster 28 kroner og smager himmelsk. Det skete i dag. Da jeg skulle stige ind i bilen, formåede jeg at slå døren ind mit hoved (bygningsfejl i højre øje). Kaffen røg i asfalten. Nåede nul slurke.
Mens tungen hele vejen hjem sprællede efter den eliksir, den var blevet lovet, forberedte jeg mig på, at dagen ville være ulykkesramt.
Hjemme igen var der brev fra SKAT. Jeg overvejede at udsætte læsningen til i morgen, for det ville næppe være godt nyt.
Omvendt kunne jeg lige så godt få det overstået. Dagen syntes motiveret for punkteringer.
Ergo åbnede jeg og læste følgende:
“Kære Mads Nygaard. Vi finder, at Skulderklaplegatet på 10.000 kr., du har modtaget fra Danske Skønlitterære Forfattere, er skattepligtigt. Hvis sådanne legater skal uddeles skattefrit, skal der være tale om hæderslegater på under 25.000 kr. omfattet af enten ligningslovens § 7 O eller hæderspriser omfattet af ligningslovens § 7, nr. 19. Af ligningslovens § 7 O og tilhørende praksis fremgår det bl.a., at hæderslegater på op til 25.000 kr. er skattefri, hvis de uddeles af en almenvelgørende forening. Dette er ikke tilfældet her, da der ikke er tale om en almenvelgørende forening. Det fremgår eksempelvis af foreningens vedtægter, at formålet med foreningen er at varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser. Denne betingelse for skattefrihed er dermed ikke opfyldt.”
Jeg huskede med det samme, hvor vanvittigt glad, jeg blev, da jeg i december modtog legatet. Det reddede julen, og jeg skrev her på væggen med versaler, at de 10.000 kr var SKATTEFRI. Det gjorde dem ekstra smukke. Gav dem patina.
Men siden da har har der altså siddet en medarbejder inde ved SKAT og funderet over, om det nu også kunne være rimeligt. Vedkommende har sågar været inde og læse vedtægterne i Skønlitterære Forfattere. Hvilken omhu, hvilken nidkærhed.
Det diskvalificerende, må vi forstå, er, at Skønlitterære Forfattere ikke er en almenvelgørende forening. Hallo! Der står jo for fanden i vedtægterne, at de varetager medlemmernes faglige og økonomiske interesser. Og hvis der er noget forfattere i det her land, har brug for, er det netop, at der er nogle få, der faktisk kerer sig om vores overlevelse.
Og blot for at give et billede af, hvad jeg snakker om: Biblioteksafgifterne blev udbetalt i april. Det er statens og samfundets tak for, at vi er nogle, der skriver bøger. Jeg har de seneste tyve år skrevet 15 af slagsen. Jeg fik udbetalt 20.495 kr. Når jeg har betalt SKAT af dem, kan I selv regne ud, hvad der er tilbage.
Ergo lever jeg af noget helt andet, nemlig at holde foredrag om mine bøger. Og da intet har kunnet arrangeres det seneste år, er jeg allerede videre i teksten og skal i sommerferien være opvasker på en campingplads. Sådan er vilkårene. Det har jeg aldrig klaget over.
Jeg har heller ikke tænkt mig at klage over SKATs afgørelse, men kunne vi for fanden i Herodes og tusind sataniske pumpestokke ikke blive enige om, at den medarbejder kunne bruge sin tid på noget mere fornuftigt?
Ligningslov i min bare røv!