Mads Nygaard har udgivet bøger i 21 år. Da Jeg Mødte Dig udkommer i næste uge, og han har allerede oplevet, at Alt For Damerne lod ham spraytanne og bad ham danse i en nedlagt fabrik.
I morgen kommer BilledBladet til bette Mygdal i Vendsyssel. Det tror Mads Nygaard ikke er sket, siden den tidligere statsminister Thomas Madsen Mygdal blev gift med Marie Deichmann 15. november 1907. I næste uge skal han og Tina Gøtzsche vist nok i GoAftenDanmark.
– Meget overvældende alt sammen. Det føles lidt som at sende en 21 år gammel Toyota Avensis på værksted, og når du så kommer for at hente den igen, insisterer bilforhandleren på, at du overtager en splinterny ferrari. Kvit og frit, noterer Mads Nygaard i et opslag på Facebook.
– Det må være Tine-effekten, men også det faktum, at bogen ER en sand perle af alt dét, vi alle sammen trænger til. Fysisk nærvær, flammende forelskelser, lagenolympiade og urokkelige vidnesbyrd om, at kærligheden faktisk kan overvinde alt. Hvis bare viljen er der!
– I nat spår meteorologerne minus 15 grader. Jeg synes, I skal skynde jer at indhente et eksemplar af Da Jeg Mødte Dig. Den er hot. Og kæmpetak til de ti par, der ud over os selv, går planken ud. Og fortæller det hele lige præcis, som det var.
– Og gudskelov fortsat er. Kærligheden intakt, slutter Mads Nygaard.
Da jeg mødte dig er Mads Nygaard og Tine Gøtzsches samling af 11 pars skønne fortællinger om deres møde og vej mod kærligheden.
Fortællinger om det første møde, det første kys og det endelige spring til at blive et par er altid betagende historier. I “Da jeg mødte dig” fortæller 11 par – heriblandt bogens forfattere Mads Nygaard og Tine Gøtzsche – om hvordan de første romantiske gnister udviklede sig til at de fandt hinanden og kærligheden.
Det er alle vidt forskellige og medrivende fortællinger, som viser de uendelige og uforudsigelige veje til kærligheden, og som viser at den kan opstå når og hvor som helst.
Så snart det lader sig gøre, vil der være bogsignering hos Hirtshals Bog & idé.
Køb allerede nu bogen her: Da jeg mødte dig