Med fokus på at undgå madspild og samtidig bringe mennesker sammen havde Ejner Jensens madhold accepteret udfordringen fra Artic Marley om at lave noget spiseligt af madvarer, som ellers ville være endt i de grønne spande…
Og mere end spiseligt blev det… Onsdagaftensmad til godt og vel 20 personer… og der kunne sagtens have været flere…
Tilberedelsen blev ledet af Ejner Jensen som normalt om onsdagen er chef for en gruppe mænd, der mødes på Tornby Skole i regi af Vendsyssel fritid for alle… nogle af disse knoklede fra kl. 15 for at blive klar til spisning ved 18-tiden…
Ejner Jensen er oprindeligt uddannet folkeskolelærer og autodidakt ud i madlavningens kunst.
Han har altid interesseret sig for at frembringe de gode smage i selv de simple og traditionelle retter.
Grundlaget for kogekunsten blev lagt i de unge år, hvor han var i en slags mesterlære hos sin mor, der var en travl kogekone.
Suppe, flutes, hovedret med masser af grønt tilbehør, dessert og kage… jo, ingen gik sultne derfra…
Afslutningsvis var der almindelige hygge og fællessang ledet af Odder von Clodder, som benyttede lejligheden til at reklamere for filmfestivalen i Den svenske Sømandskirke…
10 timers uafbrudt filmvisning fra kl. 13 i dag torsdag den 20. februar – og der er tænkt på børnene, som kan glæde sig til Børnetime fra 15 til 16… Det er bare at møde op og nyde filmene…
Foto: Elling.