På Landskabs- og Landbrugsmuseet i Mosbjerg kan du opleve den nye informationsudstilling om museumsområdet og Naturpark Tolne.
Her fortælles 24 historier om blandt andet husmandsstedet, landbrugsudstillingen på Bjørnager og de mangle oldtidslevn på museumsområdet samt ikke mindre end 24 natur- og kulturhistorier fra Naturpark Tolne – fra folkesagn til kriminalhistorie.
Udstillingen er opbygget ud fra en tanke om, at den skal være en port til de mange oplevelser, der er i lokalområdet.
Når du har fordybet dig i udstillingen, er du derfor klædt rigtigt godt på til at gå på opdagelse i landskabet og opleve historien der, hvor den er sket.
Udstillingen er åben alle dage kl. 10-17.
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.