Det er faldet flere også lokale socialdemokrater for brystet, at Tandlægeforeningen tilsyneladende har kørt tæt parløb med Venstre og Det Konservative Folkeparti med henblik på at forhindre oprettelsen af en tandlægeuddannelse i Hjørring.
– Jeg er utrolig ærgerlig over, at vi alligevel ikke får tandlægeuddannelse til Hjørring. Nye beregninger viser at driftsomkostningerne på tandlægeuddannelsen, ville blive meget højere end først beregnet, og at det var baggrunden for, at planen om etablering af uddannelsen derfor ikke længere var realistisk. Det kan jeg forstå – der begås fejl og når man så rækker hånden op og siger det højt, så har jeg selvfølgelig forståelse for det, lyder det fra Mai-Britt Beith Jensen, som er socialdemokraternes gruppeformand i Hjørring Byråd.
– Måske er jeg bare naiv, men jeg troede at Venstre og Konservative i Hjørring byråd også talte med deres partifæller på Christiansborg, om store og vigtige tiltag. Men det syntes ikke at være tilfældet lige her, for det tyder da på at de to partier på Christiansborg har haft temmelig stor indflydelse på beslutningen om at der ikke alligevel skal være tandlægeuddannelse i Hjørring, tilføjer Mai-Beith Jensen med henvisning til ovenstående videoklip fra Tandlægeforeningen.
Gruppeformanden og resten af den socialdemokratiske gruppe er desuden rystede over på NordsøPosten at læse, at Noa Jankovic i rosende vendinger takker V og K for hjælpen med at “annullere forslag om en tandlægeuddannelse i Hjørring”.
– Hvor har vores nuværende Borgmester og Viceborgmester fra netop V og K været i denne sag? Har Hjørrings Borgmester overhoved ikke været opsøgende eller på anden måde fulgt op på forhandlingerne i Folketinget. Har Hjørrings Borgmester eller Viceborgmester ikke været offensive i fortællingen om, hvorfor det var at netop tandlægeuddannelsen var en kæmpe stor gevinst for Hjørring? Har Hjørrings Borgmester og Viceborgmester overhoved opdaget at de er blev kuppet af deres egne partikammerater, uddyber Mai-Britt Beith Jensen.
– Selv om Arne Boelt ikke “er den” mere, så var det ham, der kæmpede til det sidste med Ministeren og flere Folketingsmedlemmer og mig på sidelinjen, da det torsdag blev lækket fra Venstre, hvor forhandlingerne pegede hen. Jeg bliver noget bekymret over de næste 4 år, hvis det er niveauet for samarbejde imellem borgmester-duoen og deres bagland, slutter gruppeformanden.
Link til tidligere artikel
Lobbyisme bidrog til at stoppe tandlægeuddannelse i Hjørring
Søren har travlt med at at finde en ny forvaltning efter ligene er kommet ud af skabene i arbejdsmarkeds- og økonomiforvaltningerne.