Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Hjørring Kommune, Mai-Britt Beith (S) udtrykker stor tilfredshed med, at en styrket indsats for mulige samarbejder med Færøerne, Island, Skotland, Grønland og Norge er med i budgetforliget for Hjørring Kommune.
”Hjørring Kommune og Vendsyssel er Danmarks port til Nordatlanten. I Socialdemokratiet ser vi et uudnyttet potentiale. Vi er meget tilfredse med, at en styrket indsats har fundet vej ind i forliget,” siger den socialdemokratiske borgmesterkandidat.
Konkret har forligspartnerne aftalt, at der;
”Med udspring i Erhvervsrådet skal der arbejdes med en netværksbaseret model for videre positionering af Hjørring Kommune som Porten til Nordatlanten i en både bred og strategisk tilgang, der favner turisme, kultur, uddannelse og arbejdskraft, jf. Erhvervspolitikken.”
Vi skal tage lederskabet på os
Mai-Britt Beith (S) peger på, at Hjørring Kommune skal være langt mere opsøgende, hvis der skal ske udvikling.
”Der er ganske enkelt ikke gjort nok, er jeg nødt til at sige. Vi fik det nordatlantiske indskrevet som et strategisk mål i Plan- og udviklingsstrategien Horisont og Handlekraft fra 2022, men vi har i Socialdemokratiet savnet initiativ og handling på ordene.”
Den politiske leder af byrådets største oppositionsparti mener, at man politisk skal anlægge en langt mere udfarende tilgang for at skabe samarbejder på områder som erhverv, kultur, turisme, uddannelse og arbejdskraft.
”Det er så at sige kold kanvas. Vi skal ud at sælge os selv og vores kommune. Vi må altså ud og banke på dørene hos mulige partnere i det nordatlantiske område og vise dem, at vi vil dem. Hjørring Kommune har ikke råd til stilstand,” slutter Beith (S).
Kære jer. Hvad med også at tænke den pædagogiske verden ind i det. F.eks samarbejde med pædagog og lærer seminariet med Nordatlantens lande, så flere er i praktik , udveksling, netop fra Vendsyssel af, soso, sygeplejersker, kulturformidling, søværnet mere sparing. Siger en som selv var i Grønland og har stor interesse i at få et større samarbejde. Under min tid var lærerne ikke ude særlig meget, som pædagogerne ,her tog de ofte til Asien. De Nordatlantiske kan også noget og der skal i sær øges fokus på samarbejde som netop jer socialdemokrater gerne vil have med Partier IA især fra Grønland, de efterspørger mere handling og konkrete tiltag. Mit tiltag , er at få lavet en 2 dages festival med børn og unge fra de nordiske lande,inkl Rigsfællesskabet, hvor der er mulighed for at skabe dialog om hvordan vi kan lære fra hinanden, om hinanden og skabe samme, på alle niveauer. Jesper Buch har været i Grønland for at tale om innovation og entreprenørskab, få da Hjørring med på vognen også, og så generelt Vendsyssel.
Livet skal bruges på at skabe og danne sig, sammen.
Bh Marius