Forsøg med fire dages arbejdsuge vinder indpas i flere og flere virksomheder og kommuner i Danmark. Nu skal endnu en kommune afsøge muligheden for mere fleksibelt arbejde, mener den socialdemokratiske borgmesterkandidat i Hjørring Kommune, Mai-Britt Beith.
– Hvis Hjørring Kommune fortsat skal være en attraktiv arbejdsplads, så skal vi som arbejdsgiver være åbne for andre måder at organisere arbejdet. Livs- og familieformer ændrer sig, og da skal Hjørring Kommune som arbejdsplads følge med tiden, hvor det er muligt, siger borgmesterkandidaten.
I første omgang agter Socialdemokratiet at bruge de kommende budgetforhandlinger til at få belyst fordele og ulemper ved eventuelt at indføre fire dages arbejdsuge i Hjørring Kommune.
– Der er erfaringer fra både det private og offentlige, som vi kan dykke ned i. I Socialdemokratiet ønsker vi fordomsfrit og åbent at se på, om fire dages arbejdsuge kan være attraktivt at arbejde videre med i Hjørring Kommune, men vi har behov for mere viden, slutter Mai-Britt Beith.
Hvis man nu begyndte med, bare at få kommunens folk til at møde på arbejde i det hele taget. Så var vi som kommune endnu bedre hjulpet. Uanset om der så skal arbejdes 4 eller 5 dage….