Som farmakonom er Malene Krogsholt Sørensen ekspert i lægemidler, og hun indgår i det daglige arbejde med medicindispensering til den enkelte patient under indlæggelse og ved udskrivelse hos Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Et tiltag, der blev indført for at højne medicinsikkerheden og frigive sygeplejefaglige ressourcer.
– Det handler ikke om at tage opgaver fra sygeplejerskerne. Det handler om, at vi spiller hinanden stærke og udnytter, at vi har forskellige spidskompetencer. Jeg har mine kerneopgaver og sygeplejerskernes har deres, og med mig på afsnittet får sygeplejerskerne mere tid til deres kerneopgave, som er sygeplejen, siger farmakonomen på det lokale hospital.
Malene Krogsholt Sørensen startede i 2021 på ét medicinsk sengeafsnit, men snart er det tre afsnit. Heldigvis får den skarpe farmakonom også nye faglige kollegaer på samme felt, så de er flere om opgaven hos Regionshospital Nordjylland.
Kilde: Regionshospital Nordjylland.
Link til relaterede artikler
Danmarks bedste behandling af tyktarmskræft findes i Hjørring